KOM INDENFOR
Velkommen til Copenhagen Chambers
Uafhængige voldgiftsdommere
FAGLIGT FÆLLESSKAB
Historien om Copenhagen Chambers begynder i 2008. Her opstod Danmarks første faglige fællesskab for uafhængige voldgiftsdommere.
I dag drives Copenhagen Chambers af Claus Juel Hansen. Hans tilgang er enkel og løber i lige linje fra det oprindelige grundlag:
Voldgift skal være uafhængig, effektiv og båret af dommere med erfaring, dyb indsigt i erhvervslivets forhold og en stærk juridisk faglighed.
”
Jeg har serviceret erhvervslivet i mange år som advokat. Nu bruger jeg min viden og erfaring til at servicere på en anden måde ved at løse kommercielle tvister så effektivt som muligt.
- Claus Juel Hansen
MØD CLAUS JUEL HANSEN
Voldgiftsdommer med dyb erfaring i komplekse erhvervstvister
Claus virker som voldgiftsdommer i både danske og internationale kommercielle tvister. Han udpeges enten som enevoldgiftsdommer, formand for voldgiftsretten eller partsudpeget voldgiftsdommer. Og arbejder både institutionelt og ad hoc.
Claus er kendt for sin sikre håndtering af store, kommercielle tvister og sin præcise navigation i komplekse juridiske spørgsmål. Hans arbejde bygger på mange års erfaring både som voldgiftsdommer og som advokat. Han har ført nogle af de største sager ved danske domstole i nyere tid, flere i Højesteret.
Med et stærkt internationalt netværk og erfaring fra en række højtprofilerede sager bringer han faglig tyngde, ekspertise, erfaring og ro ind i enhver konflikt.
Copenhagen Chambers blev etableret i 2008 som et alternativ til de traditionelle advokathuse. Mogens Skipper-Pedersen og Jan Erlund forlod dengang Kromann Reumert og Gorrissen Federspiel efter mere end 30 år som partnere og begyndte i stedet at arbejde sammen som uafhængige voldgiftsdommere. I 2026 overlod de ansvaret for Copenhagen Chambers til Claus Juel Hansen.
LONDON-MODELLEN SIKRER HABILITET
Uafhængige voldgiftsdommere undgår habilitetsproblemer
Ideen med at kappe båndene til de traditionelle advokathuse er inspireret af praksis i London. Her deler selvstændige advokater – og voldgiftsdommere – ofte kontor, sekretariat og faglige ressourcer i et såkaldt chamber, men optræder ellers uafhængigt af hinanden.
På den måde sikrer Copenhagen Chambers, at de uafhængige voldgiftsdommere, de har tilknyttet, undgår habilitetsproblemer.