Uafhængig voldgift

med ro, gennemslagskraft og faglig indsigt

UVILDIG OG EFFEKTIV AFGØRELSE

Copenhagen Chambers hjælper med at løse kommercielle tvister. Vi træder til, når parterne i en konflikt har brug for en uvildig og effektiv afgørelse af juridiske tvister baseret på en klar forståelse for erhvervslivets vilkår.

ET RETFÆRDIGT FORLØB

Sådan går vi til virket som voldgiftsdommer

I Copenhagen Chambers virker vi som voldgiftsdommer i erhvervstvister – enten ad hoc eller institutionelt. Vores arbejde bygger på ro, faglig tyngde og dyb indsigt i de kommercielle realiteter, der ligger bag enhver konflikt.

Når vi udpeges som voldgiftsdommer, har vi fokus på at holde overblik og sikre struktur, fremdrift og et retfærdigt forløb, hvor alle parter bliver hørt, hvor processen glider ubesværet, og hvor der opnås en afgørelse, som afslutter parternes tvist på en klar, velbegrundet og endelig måde.

Skal vi drøfte en udpegning?

VORES TILGANG ER ENKEL

Copenhagen Chambers går til alle voldgiftssager med:

  • Uafhængighed

    Ingen bindinger, ingen dagsordener

  • Faglig tyngde

    Indgående erfaring med komplekse erhvervstvister

  • Internationalt udsyn

    Praksis forankret i globale standarder og international erfaring

  • Gennemslagskraft

    Afgørelser, der skaber klarhed og retning

  • Diskretion

    Ro og fortrolighed i hele processen

  • Effektivitet

    Overblik. Stærk procesledelse. Styr på tidsplanen

MØD CLAUS JUEL HANSEN

Voldgiftsdommer med dyb erfaring i komplekse erhvervstvister

Claus virker som voldgiftsdommer i både danske og internationale kommercielle tvister. Han udpeges enten som enevoldgiftsdommer, formand for voldgiftsretten eller partsudpeget voldgiftsdommer. Og arbejder både institutionelt og ad hoc.

Claus er kendt for sin sikre håndtering af store, kommercielle tvister og sin præcise navigation i komplekse juridiske spørgsmål. Hans arbejde bygger på mange års erfaring både som voldgiftsdommer og som advokat. Han har ført nogle af de største sager ved danske domstole i nyere tid, flere i Højesteret.

Med et stærkt internationalt netværk og erfaring fra en række højtprofilerede sager bringer han faglig tyngde, ekspertise, erfaring og ro ind i enhver konflikt.

Copenhagen Chambers blev etableret i 2008 som et alternativ til de traditionelle advokathuse. Mogens Skipper-Pedersen og Jan Erlund forlod dengang Kromann Reumert og Gorrissen Federspiel efter mere end 30 år som partnere og begyndte i stedet at arbejde sammen som uafhængige voldgiftsdommere. I 2026 overlod de ansvaret for Copenhagen Chambers til Claus Juel Hansen.

LONDON-MODELLEN SIKRER HABILITET

Uafhængige voldgiftsdommere undgår habilitetsproblemer

Ideen med at kappe båndene til de traditionelle advokathuse er inspireret af praksis i London. Her deler selvstændige advokater – og voldgiftsdommere – ofte kontor, sekretariat og faglige ressourcer i et såkaldt chamber, men optræder ellers uafhængigt af hinanden.

På den måde sikrer Copenhagen Chambers, at de uafhængige voldgiftsdommere, de har tilknyttet, undgår habilitetsproblemer.